1563                Vor Frue Kloster
Klostret i middelalderen
Vor Frue Kirke

                                                                          

Allerede før reformationen blev klostergodset overladt til en adelsmand som len. Det var kongen, der bortforlenede klostre, som var de kongelige len og lensmanden fik titel af forstander. Vilkårene var, at forstanderen skulle sørge for klostrets vedligeholdelse og nonnernes underhold. Men lensmand og konge strøg overskuddet. 

Vor Frue Klosters lensmænd 

1460-1468 Som lensmand kendes væbner Erik Jensen Godov
1468-1492 Næste lensmand er nok Evert Grubbe, som døde 1492 og blev begravet i kirken.
1492-1500 Marquard Tinhuus (Skinkel) var forstander til sin død ca. 1500. Han sørgede for godsdriften ved at inddrive panter og lave mageskifter
Ca.1500-153?  Henrik Krummedige, forlenet ham af kong Hans. Han døde 1530 . Enken Anne Rud fik 1530 lenet på livstid og fritaget for borgeleje. Mattis Gørtze fik forleningen frit på livstid i ventebrev efter fru Anne, men han er ude af billedet, før hun er død.
153? -1552 Næste lensmand, Esge Bille til Svanholm og Anne Ruds arving, overtager vilkåret på livstid. Han døde 1552. 
1552-1563 Sekretær Corfits Ulfeld til Kogsbølle og Selsø får 1552 lenet frit. Han dør 1563. 
1563-1569 En del af klostrets gods lægges 1563 under Kalundborg Len, hvor Sten Rosensparre er lensmand. Resten får Frands Brockenhuus forleningen af frit. 1567 får han lenet i pant. Han dør 1569. 
1575-  Christoffer Valkendorf har lenet på en afgift på 200 daler, men senere bliver det frit. Hvornår forleningen ophører, vides ikke, men han døde så sent som 1601, 2 år efter, at klostret brændte.

 Efter reformationen blev nonnerne stillet  over for valget, om de ville blive eller rejse bort, og endnu i 1563 var der en del tilbage. Helt behageligt har det dog næppe altid været for de sidste klosterdamer. Da Frederik II havde brug for bly, tog han taget af klostrets søvnehus. Dog lod han til gengæld tagstenene fra den øde Skt. Mortens Kirke lægge på klostret i stedet for blyet. Ikke længe efter i 1570 døde den sidste nonne. Så begyndte bygningerne at forfalde, og da hele herligheden brændte i 1599, blev kun en lille rest af kirken bevaret.

Vor Frue Kirke havde foruden dens sogneområde i Roskilde også et landdistrikt. Det omfattede i middelalderen en del af Roskilde samt Tjæreby, Skalstrup og Kamstrup. Under klostret hørte også fjernereliggende kirker som dem i Sengeløse og Gadstrup. Efter reformationen vedblev kirken at være sognekirke for landsognet med landsbyerne Darup, Kamstrup, Skalstrup, Tjæreby og Øde Hastrup.